Her er en oversigt over de spørgsmål, som vi oftest får fra vores kunder inden bestilling af varer.

Julegaver
Er der forlænget returret i forbindelse med julen?
Ja, vi bytter julegaver i en forlænget periode. Når du afgiver din ordre på hjemmesiden, så bedes du skrive "Julegave" i kundenotatet og der vil blive påsat et byttemærke på varen. Byttedatoen i forbindelse med julen bliver år efter år rettet til i vores salgsbetingelser.



Bestilling
Jeg vil gerne ændre i min bestilling efter ordren er afsendt, kan det lade sig gøre?
Ja, hvis du skriver til os hurtigst muligt efter du har modtaget ordrebekræftelsen, kan vi godt nå at ændre i ordren. Er ordren allerede afsendt fra lageret, så kan vi desværre ikke lave nogle ændringer.

Kan jeg bestille pr. mail eller via telefon?
Ja, det kan du godt. Det er dog nemmest, hvis det foregår via vores hjemmeside, da vi sikre os, at det er de korrekte informationer, der bliver skrevet ned (adresse, telefonnummer mv.) samt at betalingen bliver foretaget via vores betalingssystem. Men det kan sagtens lade sig gøre at bestille enten via telefon eller pr mail. Det kræver så blot at betaling foregår via en bankoverførsel.

Kan jeg få rabat?
Hos Termoland kan vi tilbyde to typer af rabat. Den første rabat er gratis forsendelse ved køb over 599 kr. Den anden rabat er 10% rabat på ordrer over 2.000 kr. (gælder ikke hvis der er andre rabatter (%) på hele shoppen).

Kan jeg bestille varer til udlandet?
Nej desværre. Termoland sender kun til adresser i Danmark. Dog er det muligt at bestille til Grønland og Færøerne mod betaling af forsendelsesomkostningerne.



Forsendelse
Kan jeg afhente min bestilling hos jer?
Du kan sagtens afhente din bestilling hos os i Hundested. Send en mail til info@termoland.dk eller ring på 40243686 og aftal et tidspunkt for afhentning. Du kan også sagtens komme forbi lageret uanmeldt, men på nuværende tidspunkt har vi ikke nogle faste åbningstider, så du kan risikere at gå forgæves. Vi arbejder dog på, at få lavet en lille butik i forbindelse med lageret snarest muligt.

Jeg har ikke modtaget min pakke?
Hos Termoland har vi dag til dag levering, men det kan selvfølgelig ske, at en vare er blevet udsolgt. Vi kan dog garantere afsendelse af varen senest 3 hverdage efter bestilling, så man gerne skulle modtage sin bestilling på den 4. hverdag efter bestilling. Har man derfor ikke modtaget sin ordre senest 5 dage efter bestilling, vil vi meget gerne kontaktes enten pr. mail eller via telefon, så vi kan finde ud af, hvor pakken er blevet af. 



Betaling
Hvilke betalingsmuligheder har jeg?
Termoland tilbyder flere forskellige betalingsmuligheder. Du kan enten vælge at betale med et betalingskort, mobile pay eller du kan vælge at betale via bankoverførsel. Vi tager imod følgende betalingskort: Dankort, Visakort, Visa Electron Mastercard, JCB, American Express.

Er det sikkert at bruge mit betalingskort?
Ja det er helt sikkert at betale med betalingskort. Alle transaktioner behandles krypteret og ingen har adgang til din kortoplysninger, således heller ikke engang Termoland. 

Mit betalingskort bliver afvist?
Der kan være flere forskellige grunde. Den typiske grund til afvisning af betalingskort er forkert indtastede tal eller at man har afkrydset den forkerte boks, når man vælger hvilket betalingskort man ønsker at betale med. Send en mail til os på info@termoland.dk og vi kan se hvilken fejlkode det drejer sig om.



Ombytning
Jeg har modtaget mine varer, men størrelsen er forkert, eller jeg fortryder mit køb, hvad gør jeg?
Du har to ugers fuld returret på alle varer købt hos Termoland. Send blot den eller de varer du ønsker at returnere tilbage i ubrugt stand og skriv til os, hvad du ønsker at bytte varen(e) til, eller om du ønsker pengene tilbage. Ønsker du pengene tilbage tilbageføres de til det betalingskort, som er brugt ved afgivelse af ordren. Hvis  pengene skal indsættes på et andet betalingskort, så bedes du oplyse registrerings og kontonr., så vil vi overføre beløbet til den konto. Du kan også kontakte os og købe en returlabel via os til 39 kr. Den bliver sendt via mail og skal blot printes ud og påsættes pakken - derefter skal pakken indleveres i en valgfri GLS pakkeshop.



Kontakt os
Hvordan kommer jeg i kontakt med Termoland?
Du er meget velkommen til at kontakte os enten pr mail på info@termoland.dk eller via telefon 40243686. På nuværende tidspunkt er mail den hurtigste måde at få svar på, da vi har tilgang til mailen uanset hvor vi er.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Få gode tilbud og deltag i sjove konkurrencer. Udsendes 1-2 gange om måneden.

Indkøbskurv